Laser-øjenoperation: Typiske spørgsmål og svarene på dem

Mange danskere har efterhånden fået øjnene op for laser-øjenoperation som permanent behandlingsmetode for alt fra nærsynethed og langsynethed til tynde hornhinder, bygningsfejl og grøn stær. Fordelene ved behandlingsformen er klare, men i overvejelsesprocessen kan der opstå en række spørgsmål, som man som potentiel patient gerne vil have besvaret, før man kaster sig ud i at få en øjenlaserbehandling. I dette indlæg besvarer vi en række af de mest gængse spørgsmål.

Hvordan foregår en øjenoperation med laser?

Laserbehandling af øjnene er en meget lavpraktisk proces. Patienten ligger komfortabelt på en briks iført i sit eget, normale tøj, mens øjenkirurgen benytter laseren til med stor præcision at slibe patientens hornhinde. Hvordan hornhinden slibes kommer an på, hvilket synsproblem, som laser-øjenoperationen skal korrigere. Ved nærsynethed, slibes hornhinden fx fladere, mens den ved langsynethed slibes mere krum. Har patienten en bygningsfejl, vil øjenlægen benytte laseren til at slibe hornhinden mere ensartet.

Hvor lang tid tager en laser-øjenoperation?

En øjenoperation med laser er meget hurtigt. Den tager nemlig kun ca. 30 sekunder. Dog skal man huske på, at hele konsultationen tager længere tid end dette, da øjenlægen først skal bedøve øjet og selvfølgelig også tager sig tid til at berolige og tale med patienten både før og efter laser-øjenoperationen. En konsultationstid på 20-30 minutter er derfor forventelig. Forud for selve operationsdagen ligger ofte en konsultation med en forundersøgelse, og i tiden efter operationen, vil man ofte også blive indkaldt til et opfølgende tjek.

Gør operationen ondt? Og er der smerter bagefter?

Nej, en laser-øjenoperation gør overhovedet ikke ondt, da øjenlægen bedøver øjet før operationen udføres. Selve bedøvelsen kan dog måske godt medføre lidt ubehag. Smerter kan endvidere opstå i timerne og dagene efter operationen. Disse kan dog nemt behandles med almindelig smertestillende. Hvis man oplever voldsomme smerter, bør man tage kontakt til den øjenlæge, der udførte laseroperationen og bede om et opfølgende tjek.

Hvem kan få en øjenlaserbehandling?

Der er lidt forskellige regler for, hvem der må få en laser-øjenoperation, kommende an på, hvilket synsproblem, som operationen skal afhjælpe. For at blive opereret for nærsynethed skal man være mindst 18 år gammel. Laseroperation for langsynethed kan laves fra man er ca. 20 år gammel.

Må man behandles med øjenlaser, når man er gravid?

Generelt fraråder man kvinder at blive gravide i de første 3 måneder efter laserbehandlingen. Yderligere tilrådes det at vente med en laser-øjenoperation til 3 måneder efter en fødsel. Dette er sikrest for både fostret og moderen.