Danmark – Et paradis for indbrudstyve

Låsesmed3

Kedelig andenplads – Og vi er selv skyld i det

Det har nærmest været umuligt at undgå at høre, men hvis du endnu ikke har fået hørt det, så skal jeg gerne fortælle det. Danmark er nemlig for nyligt blevet kåret som en kedelig indehaver af andenpladsen i statistikken over europæiske lande med flest indbrud pr. indbygger. Kun i Grækenland der befinder sig i fattigdom, hvor mange ser sig nødsagede til at begå indbrud for at tjene til dagen og vejen, formår de at have flere indbrud pr. indbygger. I Danmark siger tallene, at der bliver begået 800 indbrud pr. 100.000 indbygger, hvilket er et afsindigt højt tal. Og det er vel at mærke kun private hjem, der er tale om her.

Dette er ifølge Det Kriminalpræventive Råd helt og aldeles vores egen skyld. Vi er ganske enkelt meget dårligere end vores naboer såsom Sverige til at indbrudssikre vores hjem, og dette skyldes sandsynligvis, at vi føler os så sikre her i lille og ellers trygge Danmark. Derudover er de fleste af os forsikrede fra top til tå, og har derfor ikke det helt store at tabe.

Der er derfor ikke den store tradition for at indbrudssikre vores hjem – i hvert fald ikke før at det er for sent, og vi bliver udsat for indbrud. Og det er simpelthen for dumt først at gøre noget ved det, når skaden allerede er sket. Man kan få døre, vinduer og så meget andet, der fungerer godt imod indbrud, men desværre tænker rigtig mange i pris og energimærkning før, at de tænker sikkerhed.

Jeg skal dog ikke se mig helt hellig. For jeg lavede selv den samme brøler ved først at gøre noget ved sikkerheden i min bolig, da der var blevet begået indbrud. Det kostede mig udover nogle værdifulde og uerstattelige genstande et ar på sjælen. Hvis du før har oplevet, at der er blevet begået indbrud i dit hjem, så ved du højst sandsynligt også godt, hvor krænkende og forfærdeligt det er at vide, at der har været fremmede i dit hjem.

Langsom var jeg dog ikke om at gøre noget ved det, da det så var sket. Jeg kontaktede med det samme en låsesmed, som var specialiseret i at indbrudssikring. Både i form af vinduer, døre, låse, alarmer og meget, meget mere. Og jeg har virkelig ikke fortrudt det på trods af, at det ikke var en billig omgang!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.