Få styr på din arv – lav et testamente

Selvom det er noget, som de færreste har lyst til at tænke på, så kommer der en dag, hvor vi ikke længere er her mere, og det er vigtigt at finde ud af, hvem der skal arve hvad, allerede mens vi stadig er her, så vi har mulighed for at have indflydelse på dette. Det kan man gøre ved at skrive et testamente, men før vi kommer så langt, skal vi se på, hvem der som udgangspunkt arver hvad.
arv og testamente
Arveloven

Der findes nogle faste regler vedrørende fordelingen af arven, og de kan findes i den såkaldte arvelov fra 2008. Disse regler er gældende, hvis du ikke har oprettet et testamente, så ønsker du at have indflydelse på, hvem der arver hvad, så skal du altså lave et testamente, hvori du fordeler din arv mellem udvalgte personer.

I nedenstående to eksempler tager vi udgangspunkt i to af de mest almindelige situationer, nemlig arv for enlige og arv for ægtepar med fælles børn.

Arveloven for enlige

Arveloven inddeler arvinger i tre forskellige klasser:

1. Ægtefælle og børn
2. Forældre, søskende og nevøer/niecer
3. Bedsteforældre, far- og morbrødre, mostre og fastre

Ifølge Arveloven arver børn altid først. Lever børnene ikke længere, går arven videre til børnebørnene. Har man ingen børn, går arven til forældrene.

Forældre arver som udgangspunkt halvdelen af arven hver. Er en eller begge forældre døde, overtager forældrenes øvrige børn arven (gælder også halvsøskende). Er disse også døde, går arven videre til afdødes nevøer og niecer, hvis man har sådan nogle, og ellers går arven videre til bedsteforældrene. Er de også døde, arver deres børn, altså den afdødes far- og morbrødre, mostre og fastre. Er der ingen arvinger, går din arv til statskassen – medmindre du skriver testamente.

Arveloven for ægtepar med fælles børn

Arv efter førstafdøde fordeles lige mellem ægtefællen og børnene. Der kan dog være andre faktorer der spiller ind ift. arvens størrelse, eksempelvis om man har fælleseje eller særeje. Det kan du læse mere om her.

Opret et testamente før det er for sent

Som du nok selv kan konkludere, er det en rigtig god ide allerede nu at tænke over at oprette et testamente, så du selv har indflydelse på, hvem der skal arve hvad fra dig. Husk at opdatere testamentet i takt med, at du får en større opsparing eller flere værdier.

Du kan oprette dit testamente her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.