Træsko er en skotype, som langt de fleste af os kender, men hvor mange af os kender egentlig deres historie? I denne artikel ser vi nærmere på træskoene gennem tiden, og du vil formentlig blive overrasket over nogle af informationerne. Læs endelig med, hvis du gerne vil læse om lidt kulturhistorie denne fredag formiddag.
Træskoenes tidlige historie
Hvad mange ikke ved er, at træskoen faktisk har eksisteret i flere århundreder. Kalkmalerier fra 1100-1600 giver et virkelighedsnært billede af, hvordan påklædningen i middelalderen var, hvilke redskaber og våben de brugte, samt hvordan de udsmykkede sig.
Går man ind på www.kalkmalerier.dk og søger på træsko, vil man opdage, at træsko ikke kun var bøndernes fodtøj – de blev også brugt af bødler, soldater og djævlen. Deruover går den yngste af De Hellige tre Konger, Balthasar, også i træsko, så de har altså allerede dengang været et stykke fodtøj, der blev brugt af mange forskellige mennesker.
Træskoenes senere historie
I den senere historie har træsko været kendt som hverdagsfodtøj for underklassen og middelklassen, men dengang var de enten lavet udelukkende af træ eller beklædt med læder. Senere satte man et jernbeslag under hælen og forfoden, angiveligt for at forlænge holdbarheden, men det resulterede i, at det larmede og slog gnister, når man løb i træskoene.
I dag er der dog sket en masse inden for området, og træskoene i dag er langt fra som dem, vi kender fra tidligere. I dag kan man købe træsko, der absorberer op til halvdelen af den negative energi, der skabes, når man træder på et hårdt underlag, hvilket giver en meget behagelig og blød følelse, og det forebygger samtidig også mod ledskader og træthed. Designet er heller ikke, hvad det har været, og materialet i dag er langt mere behageligt at have på fødderne end de gammeldags træ-træsko.