Guide til køb af ny kontorstol

Tusindvis af danskere tilbringer størstedelen af deres arbejdsdag bag skrivebordet på en kontorstol. Når man sidder ned så mange timer på en dag, så er det utroligt vigtigt, at man sidder korrekt, og at stolen passer både i højden og ift. siddekomforten. Sidder man på en kontorstol, der eksempelvis ikke støtter tilpas nok i lænden eller ryggen, så kan man risikere at få ondt i ryggen ved at sidde ned for længe.

Når man skal ud og købe en kontorstol, er det derfor vigtigt, at man får afklaret, hvilket behov stolen skal dække. Skal stolen have en høj eller en lav ryg? Skal den være blød eller hård? Skal den være med eller uden armlæn? Dette er blot nogle af de mange spørgsmål, man bør stille sig selv, inden man køber en ny kontorstol.

kontorstol
Mange forskellige typer af kontorstole
Som tidligere nævnt findes der rigtig mange forskellige slags kontorstole, og det gælder først og fremmest om at finde ud af, hvilken kontorstol der dækker ens individuelle behov for komfort og støtte. Der er nemlig rigtig mange ting, man skal tage stilling til, når man skal købe en ny kontorstol, og det kan derfor være en god ide at forberede sig på nogle af de mest almindelige spørgsmål, man kan støde ind i.

Høj eller lav ryg
Skal man vælge en kontorstol med høj eller lav ryg? Spørgsmålet stilles ofte ved køb af ny kontorstol, og svaret er, at det ofte er en smagssag, om man er til den høje eller lave ryg. Som tommelfingerregel kan man sige, at hvis man er vant til at sidde på en kontorstol med høj ryg, og synes man, at det er behageligt, så er det også en kontorstol med høj ryg, man skal gå efter, når man skal købe ny stol til kontoret.

Sidder man omvendt behageligt på en kontorstol med en lav ryg, er det som udgangspunkt det, man skal gå efter i forbindelse med køb af ny kontorstol.

Med eller uden armlæn
Når man har taget stilling til, om den kommende kontorstol skal være med høj eller lav ryg, skal man overveje, om man ønsker en kontorstol med eller uden armlæn.

En kontorstol med armlæn er den mest anvendte, da mange ønsker muligheden for at kunne støtte sine arme på armlænet. Armlænene er dog også en ulempe for nogen, da de kan være skyld i, at stolen ikke passer højdemæssigt ift. skrivebordet, eller man kan føle, at armlænene simpelthen er i vejen.

Igen er det her meget vigtigt at gøre op med sig selv, hvilket behov man har, og om man ønsker en kontorstol med eller uden armlæn.

Med eller uden hjul
Det er også værd at tage stilling til, om den nye kontorstol skal være med eller uden hjul. Er det vigtigt, at stolen står godt fast på gulvet, eller foretrækkes det, at den har hjul og dermed kan køres rundt?

Overvejelser i forbindelse med køb af kontorstol
Som det fremgår af denne artikel, så er der rigtig mange ting, man skal tage stilling til, inden man køber en ny kontorstol, men det betaler sig bestemt at have gjort sig disse overvejelser, så man får købt sig den helt rigtige kontorstol, der passer til ens egne behov for funktionalitet og komfort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.