Påvirker støj din hverdag i en negativ retning?

For nogle dage siden havde Ekstrabladet en artikel i deres netavis om, hvor alvorlig støj rent faktisk er, og hvor meget det kan påvirke vores liv i en negativ retning, og da det er noget, som langt de fleste af os dagligt er udsat for, får I her en gengivelse af artiklens væsentligste pointer.

Støj påvirker vores helbred

De fleste af os oplever alle støj i hverdagen, og faktum er, at støj rent faktisk er direkte usundt for vores helbred, og det gælder både vores mentale og fysiske helbred, og det kan have store konsekvenser for vores daglige gøremål, herunder det at passe et arbejde, som danner grundlag for, at vi kan have en nogenlunde tilværelse i hvert fald økonomisk.

Ifølge den amerikanske støjforsker og miljøpsykolog Arline Bronzaft, så reagerer vi alle sammen forskelligt på støj, og det er forskelligt, hvor meget støj og larm der skal til for, at det påvirker os i en negativ retning. Selvom lydene nemlig kan være ens, så er det hjernen, der bestemmer, om lyden er forstyrrende og direkte ubehagelig. Derfor oplever man ofte, at to personer, der udsættes for den samme støj, oplever det forskelligt, og det skal man være klar over, inden man beskylder sin ene ansatte for at være sart, når det kommer til støj, bare fordi de andre medarbejdere ikke bliver generet af det.

Sådan kan støj være ødelæggende for dig

Ifølge artiklen kan man kort sagt sige, at støj kan slå dig ihjel. Det lyder voldsomt, men en rapport fra 2011, der er baseret på forskning fra WHO og EU, viser, at kontant larm, især kombineret med trafikstøj fra eksempelvis en togstation eller en flylandingsbane, faktisk kan give dig et højere blodtryk og dermed en øget risiko for hjerteanfald.

Det behøver dog ikke at være så fatalt, men støj kan også give en lang række andre helbredsproblemer. Eksempelvis kan man blive psykisk påvirket af sine kollegaer, hvis man arbejder i et åbent kontorlandskab, og det kan hurtigt gå ud over produktiviteten på arbejdspladsen.

En undersøgelse viser, at kvinder der blev påvirket af kontorstøj udviklede flere stresshormoner, hvilket gik ud over deres motivation og deres evne til at løse kreative opgaver som eksempelvis puslespil. Stress er altså også en reel konsekvens af for meget støj. Endvidere kan for meget støj gøre det svært, og i mange tilfælde helt umuligt, at multitaske, og det kan påvirke det øgede stressniveau yderligere.

En anden ting er, at støj ubevidst får os til at sidde mere bøjet over vores skrivebord, og det kan give alvorlige nakke- og rygproblemer.

Du kan læse hele artiklen her.

Hvad man man gøre for at mindske støjniveauet?

Nu har vi set lidt på, hvad støj gør ved os både fysisk og mentalt, og vi kan konkludere, at det altså kan have nogle alvorlige konsekvenser, især for vores arbejdsliv, og det er vigtigt, at der bliver taget hånd om problemet hurtigst muligt, hvis man oplever problemer med for meget støj.

Er du udsat for meget støj på arbejdspladsen, og kan du mærke, at det generer dig, så skal du først og fremmest lokalisere larmen. Hvor kommer larmen fra? Er det dine kollegaer, der snakker for meget, så kan du i første omgang bede dem om at være stille, og virker det ikke, så må du gå videre med problemet til din nærmeste leder, da det i så fald kan være, at du bliver nødt til at blive flyttet til et andet lokale, hvor der er mere ro omkring dig.

Det er dog langt fra alle kontorer, der har et ekstra lokale til rådighed, hvor man kan sidde helt isoleret, så dette vil desværre ikke være en mulighed for mange. I så fald er det lederens ansvar at tænke over andre muligheder, da det i sidste ende vil gå ud over virksomhedens økonomi, hvis de har en eller flere medarbejdere, der må langtidssygemeldes eller simpelthen bare ikke yder nok.

En løsning kan her være at få lavet lydisolering i det pågældende lokale. Det kan man gøre på flere forskellige måder, og for at finde den helt rette løsning, er det nødvendigt at få en ekspert ud for at kigge på lokalet.

lydisolering

Her kan det være en fordel at kontakte BL Støjisolering, der er eksperter i lydisolering. De ved lige præcis, hvilken løsning der vil passe din arbejdsplads bedst, så de kan med fordel kontaktes, hvis du mener, at arbejdspladsen har behov for lydisolering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.